Ambulance og politi er mandag morgen hastet mod ungdomsboliger, hvor en 22-årig mand er faldet fra 6. sal.
Adskillige udrykningskøretøjer hastede mandag morgen mod et lejlighedskompleks med ungdomsboliger i Nordjylland.
En 22-årig mand er kommet alvorligt til skade efter et fald fra 6. sal på Rendsburggade ved Aalborgs havnefront.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Karsten Højrup, der er vagtchef ved Norjyllands Politi, til Nordjyske.
‘Meldingen kom klokken 8.51, at en mand var faldet ned på den frosne græsplæne ved boligerne,’ siger han og fortsætter:
‘Vi formoder, at han er faldet ud over rækværket på svalegangen. Det blev set af flere vidner, og ud fra deres forklaringer behandler vi det som et ulykkestilfælde.’
Vagtchefen fortæller desuden til mediet, at den 22-årige er alvorligt tilskadekommen, men ved bevidsthed.
Han er blevet kørt til behandling på Aalborg Sygehus.
De pårørende er underrettet.