Mandag eftermiddag er det gået helt galt for en lasbischauffør, som er væltet i det store køretøj. Vejen er helt spærret.
Både politiet og redningsmandskabet er rykket ud til et færdselsuheld, hvor der er kommet meldinger om en væltet lastbil.
Ved ankomst til stedet er vejen blevet spærret i begge retninger.
Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV 2 Østjylland.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ørnstrup Møllevej syd for Horsens er fortsat spærret og der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår der vil blive åbnet igen.
Vagtchefen oplyser til mediet, at der ikke er sket alvorlig personskade i forbindelse med den væltede lastbil.