Drama i fyldt tog: Folk løber ned i modsat ende, da der bliver råbt ‘kniv!’

Voldsomme scener udspillede sig fredag eftermiddag på en togstation.

‘Min søn og hans ven tog toget kl 14.08 fra Sakskøbing mod Nykøbing. De kommer ret skræmte hjem. Og ja, jeg har talt med dem,’ skriver en borger på Facebook.

I lokale Facebookgrupper bliver der nemlig skrevet hyppigt om en skræmmende oplevelse i et fyldt tog på Nykøbing Falster Station.

Presse-fotos.dk har talt med vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der bekræfter, at de har været på stedet, hvor der nu er adskillige anholdte.

‘Vi har været dernede, og der har været noget tumult med nogle personer,’ forklarer han og uddyber med, at to personer er sigtet for overtrædelse af knivloven.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet rykkede hurtigt ud til stedet.

Der var nemlig en kniv involveret.

Ifølge et vidne på stedet, løb folk ned i den anden ende af toget, da der pludselig bliver råbt ‘kniv!’

Både kniv og krykke har ifølge vidner været involveret i det, politiet kalder ‘tumult’.

I alt er tre personer blevet anholdt i forbindelse med hændelsen, forklarer vagtchefen.

Flere er også sigtet for loven om euforiserende stoffer.

I forhold til, hvordan og hvorledes det hele har udspillet sig, er politiet fortsat i gang med at efterforske.

‘Vi finder én af personerne inde i selve toget,’ forklarer vagtchefen dog.

Anmeldelsen fra stationen indløb klokken 14.33.

‘Slåskamp med noget der lignede en kniv og en krykke, på afstand så det ud som om der var tre personer involveret, det skete lige bag logoførerens dør, vil tro han kunne høre det,’ skriver endnu en Facebookbruger i lokalgruppen.

Presse-fotos.dk følger sagen tæt.

Skat: Her kan du tjekke din årsopgørelse.