En kæmpe krigsskat kan være på vej til danskerne, fordi der skal bruges markant flere penge på Forsvaret. Det kan komme til at koste en almindelig arbejderfamilie mellem 19.000 og 57.000 kroner om året. Læs her, hvad partierne siger
Forud for tirsdagens NATO-møde var statsminister Mette Frederiksens ord ikke til at tage fejl af.
Vi skal bruge langt flere penge på Forsvaret – og der bliver dyrt.
Men præcis hvor mange ekstra penge, der skal bruges – og hvor de skal komme fra – det er endnu uklart.
En af mulighederne, som statsministeren har varslet, er en såkaldt krigsskat.
I skrivende stund ser forsvarsudgifterne ud til at skulle øges til mellem tre og fem procent af Danmarks BNP.
Begge muligheder kan komme til at koste danskerne dyrt, hvis altså de øgede udgifter til Forsvaret skal dækkes med en krigsskat, viser en analyse fra den borgerlige tænketank CEPOS.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) foreslår, at forsvarsbudgettet hæves til tre procent af BNP, og det vil ifølge analysen koste en almindelig arbejderfamilie 19.000 kroner ekstra om året, viser analysen.
Bliver det i stedet fem procent af BNP vil det koste en almindelig arbejderfamilie 57.000 kroner om året, hvis de ekstra udgifter skal finansieres via en krigsskat.
På Christiansborg er det dog langt fra alle parter, der ser det som en mulighed at betale de ekstra forsvarsudgifter med en krigsskat.
“Nej, det ville ikke være rimeligt. Vi skal ikke øge skatterne på nogen måde, for de har det med at blive permanente,” siger forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, til B.T..
Både forsvarsordførerene Carsten Bach (LA), Alex Ahrendtsen (DF) og Rasmus Jarlov (C) afviser over for mediet, at de går ind for indførelsen af en ekstra krigsskat, men politisk ordfører for Venstre Jan E. Jørgensen kan ikke afvise det lige så direkte.
“Vi kan ikke udelukke noget 100 procent, for det kan man aldrig. Men det er ikke den vej, vi ønsker at gå, for uanset om det er en krigs- eller fredsskat, så er det hæmmende for den økonomiske vækst,” siger han til B.T..
Jan E. Jørgensen ser dog helst, at man bruger det økonomiske råderum til at dække de stigende forsvarsudgifter.
Også Rasmus Jarlov erkender, at der skal bruges ekstra penge på Forsvaret, men at Danmark ikke permanent skal op at bruge fire og fem procent af BNP.
Derfor mener han altså også, at pengene kan findes i det meget store overskud på statsbudgettet, og at der ikke er behov for at hæve skatterne.
Regeringen har endnu ikke fastsat, hvor stor en procentdel af BNP, der skal bruges på Forsvaret.
