En 29-årig mand er sigtet efter han påkørte en ung pige, der kørte på et elløbehjul onsdag omkring middagstid.
Onsdag middag tikkede en alvorlig melding ind ved Sydøstjyllands Politi. En personbil havde påkørt en ung pige på et elløbehjul.
Ulykken, der skete på Vesterbrogade i Fredericia, ved rundkørslen, fik både politi og ambulance til at rykke ud.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet, kunne onsdag oplyse, at den 15-årige pige befandt sig i ambulancen efter uheldet.
Nu er der blandt andet nyt om hendes tilstand.
Da den 29-årige bilist ramte pigen, røg elløbehjulet ind under bilen, hvilket skabte en særdeles farlig situation.
Nu kan Sydøstjyllands Politi dog oplyse til TV 2, at der ikke umiddelbart er sket noget personskade.
Den 29-årige er dog sigtet for at køre påvirket af stoffer og uden førerret.