Tryg har hjulpet dobbelt så mange bilister som på en normal vinterdag

Kraftig vind, store mængder nedbør og temperaturer tæt på frysepunktet har været en udfordring for bilister, der mandag har bevæget sig ud på vejene.

Forsikringsselskabet Tryg er mandag rykket ud til 480 kunder, der har haft behov for hjælp til at blive rykket fri af sneen, starte bilen og bugsering.

Det er en stigning på 85 procent og næsten dobbelt så mange udrykninger, som Tryg har på en mandag i efterårs- og vintersæsonen. Det oplyser Tryg til Ritzau.

– Vi forventer, at travlheden fortsætter, selvom vejret skifter, da den kommende kombination af store mængder nedbør og temperaturer omkring frysepunktet kan være en særdeles udfordrende situation, lyder det fra skadedirektør Mogens Olesen i en skriftlig kommentar.

Det kan give uforudsete isslag og risiko for rigtig glatte veje, tilføjer han.

Der kan også være risiko for akvaplaning. Det sker, når en vej er så våd, at der opstår en kile af vand mellem dækket og vejen, der gør, at dækket mister vejgreb.

Den kraftfulde vind forventes også at give udfordringer for boligejere. I forlængelse af risikomeldingerne om store mængder vand og storm har Tryg derfor udsendt over 75.000 varslinger til kunder i berørte områder i især Vest- og Nordjylland.

Varslingerne indeholder lokale vejrudsigter og gode råd til at forebygge og undgå skader på sin bolig. Tryg forventer, at tirsdag igen bliver en travl dag.

En ellers meget populær drik er måske slet ikke så sund, som nogen går og tror.

En ældre dame kom i problemer tidligere mandag aften.