Den britiske verdensstjerne Robbie Williams starter sin Europaturné næste år og roser nu Danmark, hvor han ikke skjuler sin beundring.
Robbie Williams slog igennem som medlem af popgruppen ‘Take That’ fra 1989, men opnåede endnu større succes med sin egen solokarriere, som begyndte i 1997.
Til næste år gæster den britiske verdensstjerne Danmark som del af sin Europaturné.
“Denne turné bliver min mest ambitiøse nogensinde – jeg kan ikke vente med at se jer næste år,” lød det fra den britiske verdensstjerne i en pressemeddelelse fra koncertarrangøren Live Nation.
Og noget tyder på, at Robbie Williams ser særligt frem til sit besøg i Danmark.
I et interview med Ritzau sætter verdensstjernen i hvert fald ord på, hvor meget det danske land betyder for ham.
“Jeg har et stort, blødt punkt for Danmark. Der er en vildskab i Danmark. I er fjollede og tager ikke jer selv alt for seriøst. Det er meget vigtigt, synes jeg – jeg beundrer og respekterer det mere, end jeg beundrer og respekterer at være fornuftig og ligefrem. Men det føles stadig meget sikkert at være i Danmark, siger Robbie Williams.
Den britiske verdensstjerne oplever nemlig, at han kan være sig selv i Danmark.
“Der er en meget venlig gæstfrihed. I England ved de for meget. De er for mistænksomme – vi er mistænkelige over for vores egne. I Danmark føler jeg mig mødt og omfavnet. Jeg har fået lov til at være mig i Danmark,” afslutter han.
Robbie Williams skal spille i Parken i København den 19. juni 2025.