Festival tilføjer nye navne: Flere internationale stjerner på plakaten

Illustrationsfoto.

Den fremadstormende danske festival afslører nye internationale navne til næste års stjernespækkede program – se de nye tilføjelser her.

Den danske festival startede som en idé over et par øl. I 2018 så festivalen dagens lys med seks bands på en gratis udendørs scene.

Siden da har festivalen kun vokset sig større med flere internationale bands på cv’et.

Nu har den danske festival tilføjet yderligere fire nye navne til næste års allerede stjernespækkede program.

Og her kan publikum se frem til endnu mere stjernestøv.

(Artiklen forstætter under billedet)

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore

Det første nye navn på plakaten til Esbjerg Fuzztival er således den tyske ørken-grunge trio ‘Daily Thompson’.

Bandet har hentet inspiration fra bands som ‘Alice in Chains’, ‘Sonic Youth’, ‘Kyuss’ og ‘The Smashing Pumpkins’ og har netop udgivet deres syvende studiealbum ‘Chuparosa’.

Ligeledes lægger den tyske doom/grunge-gruppe ‘Daevar’ og britiske stoner rock-gruppe ‘Dunes’ fra Newcastle vejen forbi Esbjerg Fuzztival.

Afslutningsvis kommer bandet ‘Aptera’ med medlemmer fra Brasilien, Italien, Belgien og USA også til festivalen.

De fire nye navne slutter sig til de allerede annoncerede ‘Skyjoggers’, ‘Karkara’, ‘Wyatt E’, ‘Djiin’, ‘Green Milk From The Planet Orange’ og ‘Vestjysk Ørken’.

Fuzztival finder sted i Esbjerg den 6. og 7. juni 2025, og billetsalget er i fuld gang. Både partoutbilletter og endagsbilletter kan findes her.

Den danske festival har slået rekord i billetsalg, og festivalens styregruppe kan knap nok få armene ned af begejstring.