Ny opgørelse slår fast: Disse bøger læser danskerne mest

Illustrationsfoto.

Ny årlig opgørelse fra Danmarks Statistik giver indsigt i bogmarkedets tendenser, salgsmønstre og forbrugsvaner i Danmark.

Bogsalg er en ny årlig opgørelse, der rapporterer og analyserer salget af bøger i Danmark. Det er et initiativ fra Damarks Statistik med formål at få indsigt i bogmarkedet, trends og forbrugsvaner.

Opgørelsen giver dermed et klart billede af styksalget af bøger i landet.

Her viser statistikken blandt andet, at der blev solgt 8,3 millioner bøger fra fysiske boghandlere samt gennem websalg i 2023.

Der blev dog solgt flest bøger i fjerde kvartal, med 3,1 millioner solgte eksemplarer. Dette var mere end det dobbelte af salget i andet kvartal, hvor der blev solgt færrest med 1,5 millioner eksemplarer.

Desuden blev der solgt omkring en million flere bøger i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal, hvilket skyldes det øgede salg op til jul.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fagbøger og børnebøger topper

I fjerde kvartal var fagbøger, som eksempelvis kogebøger og biografer, de mest populære bøger at købe.

Hele 35 procent af bøgerne solgt i denne periode var faglitteratur, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27 procent.

I modsætning hertil var det skønlitteraturen, der dominerede salget i tredje kvartal. Her var 31 procent af bøgerne romaner, mens blot 26 procent var fagbøger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser dermed, at fagbøger er mere populære op til jul, mens skønlitteratur typisk hitter i sommerferieperioden.

Blandt de mest solgte bøger i 2023 var også bøger til de mindste. Kategorier som billedbøger og aktivitetsbøger udgjorde 14 procent af det samlede bogsalg med omkring 1,1 millioner solgte eksemplarer.

Krimier, thrillere og spændingsromaner fulgte tæt efter med omkring en million solgte eksemplarer, hvilket svarer til 12 procent af det samlede bogsalg.

Knap hver femte voksne dansker har lav færdighed i læsning, viser tiårig international PIAAC-undersøgelse.