Gigantisk lønstigning til danske ministre

Med finansloven for næste år kan regeringens ministre se frem til en lønstigning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) får 92.100 kroner mere om året i løn, mens de øvrige ministre får mindst 73.700 kroner mere, oplyser Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til DR.

Med næste års finanslov har regeringen sammen med SF og De Radikale droppet en midlertidig lønnedgang for ministrene på fem procent, der stammer fra en 14 år gammel aftale. Lønnedgangen kom som følge af finanskrisen.

– Vi har lagt finanskrisen så meget bag os, at der ikke længere er en baggrund for at lave en midlertidig nedsættelse.

– På et eller andet tidspunkt skulle det jo ske, og ud fra en samlet vurdering har regeringen så besluttet sig for, at det er nu, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, til DR.

I 2010 vedtog et flertal i Folketinget midlertidigt at skære fem procent af ministrenes løn.

Det skete i forbindelse med en genopretningspakke, der skulle få Danmarks økonomi på rette vej igen.

– På vores ministermøde her til morgen har vi besluttet at reducere vores løn i de to år, hvor vi beder danskerne om at stå sammen om at få regningen ved krisen udmøntet, sagde daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen dengang.

Siden har det flere gange været på tale at give lønforhøjelsen. Blandt andet for fem år siden, men dengang sagde SF som støtteparti for den daværende S-regering nej.

Nu er SF imidlertid med til at sikre lønforhøjelsen.

– Det er stadig ikke noget, vi støtter. Men når man laver en finanslov, så stemmer man for hele statens budget, siger finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) til DR.

Et stort kunstværk i form af et koran puslespil er gemt væk på Christiansborg

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore