Så er det ved at være tid. Har du ikke allerede styr på vinterjakken, huen, handskerne og vinterdækkene, ja så skal du til at få det gjort. Allerede i dag tirsdag kan sneen ses nogle steder i landet, og vejene har været særdeles glatte til morgen.
Tirsdag morgen er der godt med frost rundt om i landet.
Det er også i dag, at vi kan begynde at se de første lokale snebyger.
Resten af ugen kan vi forvente bygevejr med blandede nedbørsformer – regn, slud eller sne, sådan skriver DMI.
Særligt i Nordjylland kan man risikere at opleve sne eller tøsne igennem dagen i dag.
I det meste af landet oplever vi nattefrost. Derfor var politiet også ude med en klar opfordring til danskerne tirsdag morgen.
Det er altid en god ide at tjekke vejret ud inden man sætter sig i bilen.
Hos DMI kvitterer de da også lige med et godt råd, hvis man bevæger sig ud i kulden på gåben eller hvis man tager cyklen.
‘Hue og vanter vil være en god ide’.
Som udgangspunkt vil den stå på regn eller hagl i den sydlige del af Danmark, med chancer for huller i skyerne, hvor man kan få sin D-vitamin.
Primært skyet i hele landet, vejene er blevet saltet og flere politikredse opfordrer til ‘varsom kørsel’.