En kvinde har fået frakendt sit danske statsborgerskab efter hun har fortiet oplysninger om mishandling og grov vold begået mod sit barn.
Den 45-årige kvinde fik dansk statsborgerskab i 2015 efter hun havde indsendt en ansøgning i 2013. Denne beslutning om at give kvinden det danske pas, er nu blevet trukket tilbage efter alvorlige detaljer om hende er kommet frem.
I forbindelse med ansøgningen bliver der spurgt ind til, om ansøgeren har overtrådt straffeloven. Disse oplysninger har kvinden ikke givet videre da hun søgte om dansk statsborgerskab.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
“Kvinden blev i 2017 dømt for grov vold og mishandling mod sit barn over en mangeårig periode, der blandt andet omfattede tidspunktet, hvor hun søgte om dansk statsborgerskab”, skriver politiet.
Dommen er faldet onsdag eftermiddag og med afgørelsen er kvinden nu statsløs.