Alle medlemmerne af Radikale Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation har givet udtryk for mistillid til partiets egen spidskandidat og nuværende Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.
Det er lidt af en melding der kom ud tirsdag aften.
En drøm, om at genopstille som spidskandidat til det kommende Kommunalvalg, synes nu meget usandsynlig.
Partiets medlemmer i den københavnske afdeling har til aften fået nyheden om, at alle øvrige Radikale Venste medlemmer i Borgerrepræsentationen udtrykker mistillid til Mia Nyegaard som partiets spidskandiat.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hun blev ellers udpeget som partiets spidskandidat sidste år.
Det bekræfter medlem af Borgerrepræsentationen og politisk ordfører for Radikale Venstre i København Emil Moselund over for Ekstra Bladet på vegne af gruppen.
‘Jeg kan bekræfte, at vi, den radikale gruppe på rådhuset i København, har udtrykt mistillid til Mia Nyegaard’, siger Emil Moselund til Ekstra bladet.
Ekstra Bladet er i besiddelse af en besked, hvori de radikales medlemmer i hovedstaden bliver overbragt nyheden.
Medlemmerne udtrykker det som en svær sag for alle, men de kommer ikke ind på de præcise grunde for mistilliden.