Grov voldtægtssag på kaserne: Voldtog kvinde mens hun lå og brækkede sig

En grim sag fra en af de danske kaserner er kommet frem i lyset. En 21-årig mand skulle have begået grove voldtægter overfor en kvindelig ansat, der, ifølge tiltalen, fandt sted mens kvinden lå og brækkede sig.

Garderhusarregimentets kaserne i Slagelse er stedet hvor kvinden, ifølge tiltalen, skulle være blevet voldtaget af en 21-årig mand som var ansat på kasernen.

Ifølge anklageskriftet, som B.T. har fået indsigt i, så skulle kvinden have ligget og brækket sig på et toilet, hvorefter manden var kommet ind.

Da manden kom ind på toilettet, så trak han angiveligt bukserne og trusserne af kvinden. Undervejs råbte hun stop, men manden fortsatte ifølge anklageskriftet med voldtægten.

Han gennemfører voldtægten både vaginalt og analt, mens kvinden angiveligt skulle have råbt stop 20-30 gange mens det stod på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Forsvaret. Kasernen i Slagelse hvor voldtægten angiveligt skulle have fundet sted.

Kvinden forsøgte flere gange at skubbe manden væk og trække sine bukser op.

På trods af at kvinden råbte stop utallige gange samtidig med at hun lå og brækkede sig, så stoppede manden ikke, men fulbyrdede voldtægten.

Det var tilsyneladende ikke nok for den voldtægtsanklagede mand.

Efter første fuldbyrede voldtægt, så havde kvinden søgt flugt til et andet toilet i en anden bygning på kasernen.

Her skulle den 21-årige mand have opsøgt kvinden igen. På trods af at hun angiveligt stadigt lå og brækkede sig, så gik manden i denne ombæring i gang med at onanere ud over kvinden, hvor han også skulle have tvunget hende til at røre ved ham.

Den tiltaltes forsvarsadvokat, Jakob Buch-Jepsen, fortæller til B.T., at hans klient nægter sig skyldig.

De to forhold skulle have fundet sted natten mellem den 11. og den 12. januar.

Kort tid efter blev manden anholdt, skriver Forsvarets Auditørkorps, der skal føre sagen, når den skal for Retten i Slagelse.

I alt sad manden varetægtsfængslet i forbindelse med sagen i 13 dage, inden han blev løsladt.

I en anden sag er en blot 16-årig sigtet for drabsforsøg