En delebil har mandag eftermiddag ramt en Kia Picanto, der holdt parkeret. Nu udtaler ejeren af Kia’en sig til Presse-fotos.dk.
‘Det er min røde Kia Picanto, og jeg er bare stadig i chok over, at man forsat kører så hurtigt på den vej!’
Sådan indleder ejeren af den påkørte bil en skriftlig udtalelse til Presse-fotos.dk.
Hun forklarer, at der bliver kørt særdeles stærkt på netop den vej, hvor ulykken er sket.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
På stedet kunne begge biler ses med massive materielle skader.
GreenMobility-bilen har især fået store skader fortil på bilen, da den altså har ramt den parkerede bil.
Den anden bil, en KIA, har fået vredet sit højre baghjul fuldstændigt af led.
‘Min bil holdt helt og aldeles lovligt, så nu håber jeg bare på et positivt udsagn fra forsikringsselskabet og udlejer,’ forklarer ejeren af Kia’en.
Airbaggen blev udløst i delebilen.
‘Er selvfølgelig glad for, at ingen er kommet til skade, men synes virkelig det er surt, at folk stadig kører hurtigt på den vej. Også selvom hastigheden er sat ned,’ skriver ejeren af Picantoen.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med omfanget af personskade, og ovenstående er udtryk for ejerens egen opfattelse.
Ulykken skete på Vigerslevvej i København.
Presse-fotos.dk var til stede ved uheldet, se flere billeder fra hændelsen og læs mere her.