Børsen 400 år: Oplev den historiske bygning før genopførelsen

Arkivfoto.
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Børsen fejrer fødselsdag. Den historiske bygning fylder 400 år, og Dansk Erhverv inviterer til fest inden genopførelsen.

I øjeblikket er Dansk Erhverv i fuld gang med at forberede genopførelsen af Børsen. Den historiske bygning i centrum af København brændte den 16. april og led omfattende skader.

Inden Dansk Erhverv gemmer hele Børsen væk i stilladser, får du dog en unik mulighed for at kigge forbi.

Dansk Erhverv inviterer nemlig til fødselsdagsfejring og markerer dagen med flere arrangementer.

Børsen fejrer 400-års fødselsdag, og den historiske bygning ved siden af Christiansborg Slot blev i sin tid opført af den daværende Kong Christian 4.

Han ønskede med opførelsen at fremme handelen i København, hvor bygningen skulle danne ramme for både danske og udenlandske købmænd.

Omkring 1619 begyndte opførelsen af Børsen, mens den stod klar i 1624.

På dagen for fejringen vil du blandt andet kunne opleve og få indblik i arbejdende værksteder samt en lille udstilling om Børsens mærkværdige historie.

Dette rummer alt fra Tietgens høje hat, til den første telefonlinje i Danmark, og de første pengesedler, der blev trykt på bygningen.

Derudover vil forfatter og erhvershistoriker Anders Ravn Sørensen også lægge vejen forbi. Han har skrevet en bog om bygningen, som udkommer snarligt i september. En af Danmarks dygtigste sopraner, Kiki Brandt synger desuden Børskantaten, der er skrevet af Carl Nielsen og Waldemar Rørdam.

Du kan læse mere om fejringen her.

Alle er velkomne til 400-års fødselsdagen for Børsen, og fejringen finder sted fredag den 27. september klokken 12.00-17.00.

Kom til SMK Fridays: Kunst, koncerter og workshops om vand.

ONP.

Annonce
Annonce