Sund & Bælt advarer om, at det går langsomt, hvis du skal over Storebæltsbroen. Og det gælder i begge retninger.
Årsagen er et motionscykelløb, som finder sted denne lørdag, hvor deltagerne kører fra Aarhus mod København.
LÆS OGSÅ: Storebæltsbroen lukkes i dag – to gange!
Sund & Bælt skriver på X (det tidligere Twitter):
“På Storebælt er broen åben for biltrafik. På Storebælt er det forbudt at overhale, da der er dobbeltrettet trafik. Hastighedsbegrænsning 80 km/t. Forventes ophævet kl. 20:45.”
De fire øverste billeder her på siden er fra Knudshoved – altså lige før Storebæltsbroen – hvor politiet forbereder sig.
De fire nederste er fra Rolfsted på Midtfyn, hvor cyklisterne har sidste pitstop.