Der er lagt op til den helt store fejring af årets flagdag. Ingen skal snydes for fejringen og derfor vil der være mulighed for at se F-16 og/eller F-35-fly i lav højde.
Årets flagdag bliver hvert år markeret i hele landet. Vi hylder alle danskere, der har været udsendt på missioner i rundt omkring i verden.
De udsendte skal mærke respekten og anerkendelsen fra danskerne, lyder det på Forsvarets hjemmeside.
“Flagdag er en dag, hvor Danmark viser respekt for og anerkendelse af de udsendte, som med deres indsats er med til at sikre, at danskerne kan leve i sikkerhed og tryghed. Flagdagen er både en dag, hvor de faldne mindes og en dag, hvor de udsendte fejres”, lyder det blandt andet.
Der vil være flere arrangementer i hele landet, og hvis du ikke kan være med til de forskellige arrangementer, så er der stadig mulighed for at markere flagdagen.
Der vil være jagerfly over hele Rigsfællesskabet, så alle danskere kan være med til at hylde de udsendte.
Jagerfly over hele landet
I anledningen af årets flagdag, vil flyet passere blandt andet følgende byer:
- Ribe: 15.01
- Esbjerg: 15.04
- Ringkøbing: 15.12
- Viborg: 15.22
- Thisted: 15.30
- Aalborg: 15.38 og 15.52
- Frederikshavn: 15.44
- Randers: 16.00
- Aarhus: 16.04
- Hillerød: 16.19
- København: 16.23
- Roskilde: 16.28
- Ringsted: 16.31
- Vordingborg: 16.36
- Odense: 16.49
- Kolding: 16.59
- Haderslev: 17.03
Også sidste år var der fly over landet. Se de flotte billeder her