Grisetransport i kollision med mur

En grisetransport fuld af svin er mandag aften kørt ind i en mur. Færdselsuheldet har resulteret i, at et T-kryds nu er blevet afspærret i alle retninger

Det er mandag aften gået helt galt på Bækkelundsvej i den sydfynske by Gudbjerg, hvor en grisetransport i et sving er kørt ind i en husmur.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

Oplysningen bliver samtidig bekræftet af vagtchefen ved Fyns Politi, der fortæller, at politiet er ankommet til uheldsstedet.

“Kollisionen med muren skete ved en langsom manøvrering rundt om et hjørne,” siger vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses grisetransporten holde

Hverken grise eller lastbilchaufføren er kommet til skade under episoden, men billeder fra stedet viser, at muren har fået betydelige skader.

Senere skal beredskabet og vejhjælp forsøge at få trukket lastbilen fri. Tidshorisonten for det er ikke kendt.

Derfor har uheldet resulteret i trafikale udfordringer, fordi vejene er afspærret i begge retninger.

En mand er blevet angrebet af to hunde – det har været så voldsomt, at han er blevet bragt til hospitalet for behandling. Hundene er efterfølgende blevet hentet af Falck og indsat på en pensionat, hvor man nu skal finde ud af, hvad der skal ske med dem.