En midaldrende mand er fundet død i forbindelse med en brand i et byhus i Troense på Tåsinge.
Det oplyser vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi.
Han fortæller, at politiet fik anmeldelsen om branden klokken 09.44, og brandslukningen fortsat er i gang.
Fyns Politi advarer om, at folk i området skal give plads og trække indenfor, hvis de kan lugte røg.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politiet beder folk, der kan lugte røg, om at trække indendørs og lukke døre og vinduer.
– Træk væk fra området, og giv plads til brandvæsenet, skriver politiet videre på det sociale medie X.
Vagtchefen kan endnu ikke sige noget om brandårsagen, som efterforskes.
De pårørende til den afdøde er underrettet.