Dansker idømt 9 års fængsel: Smuglede kokain over grænsen

En 48-årig mand blev mandag dømt til 9 års ubetinget fængsel for indsmugling af kokain.

Manden, der er fra Jylland, blev fældet af sin færden på chat-tjenesten EncroChat.

Fransk politi kunne derfor kontakte Fyns Politi om mandens involvering i narkosmuglingen, da de fik brudt krypteringen på kommunikationsnetværket.

Ifølge en pressemeddelelse fra Fyns Politi, skulle indsmuglingen være sket i april 2020. Her smuglede han 12 kilo kokain over grænsen.

Derudover blev den 48-årige også dømt for forsøg på indsmugling af 2 kilo kokain. Den episode skulle være sket i maj 2020.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto

I et grundlovsforhør i februar i år, kunne man derfor anholde, sigte og varetægtsfængsle ham.

Yderligere fire personer er fortsat varetægtsfængslet i sagen, hvor en person blev dømt i slut-juni i år.

Sagen mod manden blev kørt som en tilståelsessag i retten i Odense. Han modtog dommen og er stadig varetægtsfængslet.

I en anden alvorligt narkosag er en kvinde blevet dømt til 12 års fængsel efter hun forsøgte at levere et stort parti narko.