Brandvæsenet er rykket ud til et alarmopkald fra en villavej, hvor en brand angiveligt er antændt som følge af brug af en ukrudtsbrænder
Lørdag klokken 14.23 har Fyns Politi sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse om brand på Agerbakken i den sydfynske by Vester Skerninge.
Som følge af anmeldelsen er mindst tre brandbiler rykket ud til adressen, hvor de ankom få minutter senere.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fremme på stedet er også Presse-fotos.dks udsendte, der oplyser, at brandfolkene hurtigt kunne erklære branden slukket.
“Der er tale om en mindre brand. Nogle vidner har oplyst, at den er startet af en ukrudtsbrænder,” siger vores udsendte.
Brandvæsenet kunne kort tid efter ankomst forlade adressen igen.