Den nystartede Ø-Festival har fået sin debut. Flere stjerner leverede et brag af en koncert og sørgede for vaskeægte feststemning.
Den nyudklækkede Festival, der går under navnet ‘Ø-Festival’ er endelig blevet skudt i gang. Stribevis af mennesker var mødt op for at tage hul på årets første udgave af Ø-festivalen.
Stjernenavne som Anne Linnet og Alex Vargas var at finde på plakaten, og de prydede scenen med musikalske indspark til glæde for de mange fremmødte festivalgæster.
Det er første gang, at Ø-Festivalen bliver afholdt. Den finder sted på Langeland, og det er Good Boys Agency og foreningen Langeland i samarbejde med Broløkke Herregård og Gaardhaven, der står for arrangementet på Rue Mark i Rudkøbing.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Tidligere var det Langeland Festival, der blev afholdt på pladen, men festivalen måtte dreje nøglen om, efter de gik konkurs i 2022.
Nu lever drømmen om et nyt festivaleventyr i bedste velgående for den lange ø på Langeland, og med navne som GULDIMUND, Tina Dickow, Karl William, er der yderligere lagt op til ren og skær folkefest.
Du kan læse mere om den nystartede festival på Langeland her.
Festivalen begyndte den 25. juli og løber frem til den 27. juli.