Tivoli introducerer pladsreservation til Fredagsrock efter kritik

Efter kritik af en overfyldt koncert indfører Tivoli nu pladsreservation til de kommende store Fredagsrock koncerter med Medina og Diana Ross.

I en nyligt udsendt mail har Tivoli informeret om denne nye praksis, som kan ses som en reaktion på utilfredsheden omkring Rasmus Seebachs koncerten, hvor mange mente, at der var alt for mange gæster.

Under Seebach-koncerten stod Tivoli fast på, at sikkerheden var i orden, og at der ikke var for mange mennesker til stede. Alligevel var mange besøgende utilfredse og følte sig klemt, hvilket førte til negative reaktioner og kritik af Tivolis håndtering af arrangementet.

Tivoli har en historik med at være tilbageholdende med at indrømme fejl, hvilket nogle ser som en bevidst marketingstrategi for at opretholde deres image. Den nye pladsreservationsordning kan dog tolkes som en indirekte indrømmelse af, at der var problemer med kapacitetsstyringen ved Seebach-koncerten. Eller det kan ses som at de gerne vil lytte til og gøre det bedste for deres gæster.

Med pladsreservation til de kommende Fredagsrock koncerter med Medina og Diana Ross forsøger Tivoli nu at sikre en mere kontrolleret og behagelig oplevelse for deres gæster. Det bliver spændende at se, om denne nye praksis vil formå at imødekomme publikums forventninger og skabe en bedre koncertoplevelse i Tivoli.

Kortholder vil få adgang til reservation 2 dage før alle andre, via email.

Klik her for at se en oversigt over kommende koncerter i København