Brand brudt ud i varmeværk

Lørdag middag er der udbrudt brand i et varmeværk og derfor er brandvæsnet rykket ud sammen med politiet.

Der er flere brandkøretøjer og betjente på adressen, hvor man er i gang med at undersøge meldingen.

Branden er brudt ud inde i bygningen, men er kommet under kontrol kort tid efter ankomsten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er endnu uvist, hvordan branden er startet, men politiet er i gang med at undersøge hændelsen på Tåstrupvej i Store Merløse.

Samme eftermiddag er politiet og beredskabet hastet ud til en anden brand, som har spærret frakørslen på en motorvej. Der er udbrudt brand i en bus.