Så er hammeren faldet, og det står nu klart, at David Jarsbo skal betale Sille Nimholm.
Faktisk startede striden mellem det tidligere kærestepar allerede, da David Jarsbo smadrede kuglen i gulvet for øjnene af Sille Nimholm.
Efterfølgende fortrød David Jarsbo, og han indgik en mundtlig aftale med Sille Nimholm om at dele pengene med hende.
Den beslutning fortrød han så også senere, hvorfor Sille Nimholm altså aldrig modtog nogen penge.
Hun trak ham en tur i retten, og nu har hun altså også rettens ord for, at David Jarsbo skal hoste op.
Helt konkret skal han betale 107.500 kroner med renter til sin medvinder samt sagens omkostninger, der løber op i 48.522 kroner.
Det skriver Se og Hør.
Præmien fra den smidte kugle er altså nu endt med at gå til begge parter, på grund af den bindende kvalitet ved en mundtlig aftale ifølge mediet.
Dog har Sille Nimholm modtaget en betydelig mindre sum end først krævet.
Hendes advokat har nemlig tidligere gjort det klart, at han mente, at hun var berettiget til 250.000 kroner.
Det må sige at være en anelse under de 107.500, hun nu står til at modtage fra ekskæresten David Jarsbo.