Aktivister smadrer virksomhed

Flere personer har lænket sig fast til et hegn ved våbenproducenten Terma i Bagsværd. Flere er anholdt

Politiet har mandag anholdt flere personer, som ulovligt skal have været på våbenproducenten Termas adresse.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, der fik anmeldelsen klokken 07.01.

Der er tale om Termas adresse på Sydmarken i Bagsværd.

Personerne blev påbudt at forlade stedet, men ønskede ifølge politiet ikke at efterkomme det. Derfor blev de anholdt for husfredskrænkelse.

Enkelte personer har også lænket sig fast til et hegn på stedet.

– Vi arbejder nu på at frigøre disse personer, oplyser politiet på X omkring klokken 10.30.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har anholdt flere personer

Politiet oplyser, at der ikke er yderligere at tilføje for nu.

På Instagram har Palæstina Solidaritetsnetværks Aktionsgruppe lagt billeder og videoer op af, at gruppen demonstrerer ved Terma i Bagsværd mandag.

– Stop våbensalg til Israel nu, står der på et skilt, som hænger ved våbenproducenten.

Gruppen har også tidligere demonstreret ved Termas bygninger i Danmark.

Billeder fra stedet viser, at demonstranterne har begået hærværk mod facaden hos Terma, hvor der blandet andet er blevet smadret ruder og smurt rød maling ud på glasset.

En mand er netop blevet dømt for at voldtage sin ekskæreste og en 14-årig pige. Ifølge retten antastede han sin ekskæreste i morgenmyldretiden, hvorefter han holdt hende fanget og voldtog hende.