Røgudvikling fra Nyborg Statsfængsel: Massiv udrykning

Både beredskab og politi rykkede i dag ud til Nyborg Statsfængsel. Der var indløbet en melding om brand.

Adskillige udrykningskøretøjer kunne i dag kort efter middagstid ses med kurs mod Nyborg Statsfængsel.

Der var indløbet en melding om brand.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Flere udrykningskøretøjer til stede ved Nyborg Statsfængsel.

‘Der har været noget røgudvikling, som beredskabet har været ude til,’ forklarer vagtchef ved Fyns Politi, Henrik Strauss til Presse-fotos.dk.

Udrykningen er sket til Ladegårdsvej i Nyborg, hvor fængslet altså ligger.

Vagtchefen bekræfter, at der har været røgudvikling på stedet, men forklarer, at der ikke har været tale om nogen alvorlig brand i Nyborg Statsfængsel.

Til gengæld arbejdede udrykningspersonalet på højtryk i en rum tid på stedet, hvor de i skrivende stund er færdige med at løse situationen på stedet.

Brandvæsnet kunne igen slukke udrykningslamperne og trille hjemad mod stationen efter en vel endt opgave.

I en anden sag er der blevet fundet fire døde hundehvalpe ved en Rema 1000. Politiet leder efter vidner i sagen – læs historien her.