Drama på jysk villavej: Tagplader sprænger

Både politi og brandvæsen er rykket ud til en jysk villavej, hvor der er meldinger om, at tagplader sprænger

Nordjyllands Politi er sammen med Nordjyllands Beredskab rykket ud til villavejen Hørmestedvej i Hørmested, Sindal.

Her går meldingerne ifølge brandvæsenet på, at der er åbne flammer på første sal samt tagplader, der sprænger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsenet har her slukket flammerne

Fremme på stedet oplyser Presse-fotos.dks udsendte, at det er naboen, der har opdaget branden og har alarmeret beredskabet.

“Der skete en hurtig indsats, og branden blev slukket efter kort tid med begrænsede skader på huset,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Der er ikke meldinger om personskade. Det bliver efterfølgende en opgave for Nordjyllands Politi at klarlægge brandårsagen.

Siden 2016 har drabet på højgravide Louise Borglit stået uopklaret hen, mens den danske befolkning har været chokeret over den brutalitet, som gerningsmanden brugte mod den uskyldige og tilfældige kvinde. Mandag er sagen til kulmineret med en drabsdom til en 30-årig mand. Du kan se straffen her.