Der er denne formiddag drama i et fynsk villakvarter efter meldinger om brand på en adresse. Både politi og brandvæsen er på stedet
Torsdag formiddag er brandvæsenet sammen med politiet til stede i mindst fem udrykningskøretøjer på Nellikevænget i den midtfynske by Ryslinge.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse indløb alarmopkaldet klokken 10.12, hvor der blev beskrevet, at der var gået ild en bygning på en villagrund.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Presse-fotos.dks udsendte oplyser efter ankomst til stedet, at der er røgudvikling og brand i en skur eller en garage.
Derfor er røgdykkere fra brandvæsenet blevet indsat og forsøger nu at bekæmpe ilden for at forhindre en spredning til huset.
Branden kunne kort efter ankomst til adressen meldes under kontrol.
Der er ikke nogen personer, der er kommet til skade. Det bliver efterfølgende en opgave for Fyns Politi at klarlægge den nærmere omstændigheder til branden.