En svanefamilie spankulerede tidligt fredag aften rundt på E45.
På E45 havde en svanefamilie valgt at tage sig en fredags-tur.
De gik rundt midt på vejen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Svanerne gik rundt mellem afkørsel 54 og 55 – i sydgående retning ved Horsens.
Presse-fotos.dks udsendte fortæller fra stedet, at familien har stoppet trafikken i det ene spor i cirka en time.
Derudover fortæller hun, at der var to store svaner og 3 små unger.
Familien har gået cirka 2 kilometer.
Falck rykkede ud omkring klokken 19.30, hvor situationen på stedet er løst, og hvor svanerne er blevet hjulpet et andet sted hen.