Smæk for skillingen: MMA Galla leverer årets event

“Wow”, “Vandvittigt”, “Det bedste jeg har set”. Det er blot nogle af reaktionerne, som folk forlod Glostrup Idrætscenter med. MMA Galla viste, hvorfor de er de bedste til at matche fightere, når der skal leveres kampsport af den højeste kaliber.

Med fightere fra både Rumænien, Schweitz, Jylland og Hovedstaden var der smæk for skillingen gennem hele aftenen. 9 ud af 11 kampe blev stoppet før tid. De kampe, der gik uret ud, gav publikum en oplevelse, de sent glemmer.

Alt fra submissions til headkick-knockouts og teknik blev vist frem til de over 1300 tilskuere, som sad på kanten af sæderne gennem hele aftenen.

En af de helt store vindere til MMA Galla vol. 18 var 26-årige Mohamad AlJayyal, som vendte tilbage til buret efter syv års pause. Med en submission i første runde kunne den unge fighter forlade bygningen med en medalje om halsen.