Eksplosion i familiehus: Fem personer kvæstet

Fem personer er kvæstet efter eksplosion ved et familiehus i det sydlige Stockholm

Svensk politi har mandag klokken 20.30 modtaget en anmeldelse om en eksplosion ved et familiehus i Fagersjö, der ligger i det sydlige Stockholm.

Det skriver Presse-fotos.se.

En endnu ukendt genstand er eksploderet i en trappeopgang til en lejlighedsbygning, hvorefter politiet blev tilkaldt til stedet. Efterforskningen pågår nu.

En lejlighed ved stedet har under eksplosionen blandt andet fået smadret hoveddøren og vinduerne.

Svensk politi har afspærret et område, mens betjente med automatvåben holder vagt.

Indtil videre er fem meldt lettere tilskadekomne.