Politiet er rykket ud til en anmeldelse om et færdselsuheld i et kryds på Vestegnen
Københavns Vestegns Politi er onsdag omkring klokken 14.30 til stede i lyskrydset mellem Korsdalsvej og Rødovre Parkvej i Rødovre.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om et færdselsuheld, hvor en cyklist og en personbil er involveret.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte har en personbil ramt cyklisten i et sving.
“Cyklisten faldhjelm er blevet udløst ved sammenstødet, og der er intet, der tyder på, at nogen personer er kommet alvorligt til skade,” lyder det fra vores udsendte.
En patrulje er nu i gang med at afhøre parterne på stedet – det er uklart, om det fører til en sigtelse.
På billeder fra stedet kan man se, at cyklen er placeret op ad et vejskilt, mens den udløste hjelm ligger i kurven.



