Brandvæsenet har netop modtaget et alarmopkald om bilbrand
Østjyllands Brandvæsen er fredag morgen til stede med en enkelt brandbil i industrikvarteret omkring Sigma, der ligger i Søften ved Aarhus.
Her er brandvæsenet rykket ud efter meldinger om bilbrand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Fremme på stedet kunne brandfolk konstatere, at der var tale om brand i en Mercedes, der var startet i køretøjets motorrum.
Det tog dog ikke lang tid for brandvæsenet at få styr på situationen, og få ilden slukket.
Det skete før, at flammerne nåede at få fat i større dele af bilen.
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt, men ingen personer er kommet til skade.