Der er lørdag eftermiddag sket et solo-uheld på Bollervej i det sydøstlige Horsens.
“Vi modtog anmeldelsen klokken 15.24. Der er tale om en kvinde, som har mistet herredømmet over sin knallert, og hun er derfor kørt i grøften,” siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, til presse-fotos.dk
Ifølge anmeldelsen havde kvinden slået sig alvorligt, og foruden ambulancer kom også en læge-helikopter til stedet.
LÆS OGSÅ: Stor aktion i lejlighed: Nu fortæller politiet hvorfor
“Men der blev ikke brug for læge-helikopteren. Kvinden blev i stedet kørt til Horsens Sygehus i en ambulance,” fortæller vagtchefen.
Inden kvinden kom i ambulancen, var det endnu ikke lykkedes at få identificeret hende.
Bollervej har været spærret af, men den er nu igen åben for trafik.