Flere kalve er brændt inde under en kraftig gårdbrand. Andre bliver nu aflivet af dyrlæge
Torsdag eftermiddag er der kraftig røgudvikling fra en gård på Gammel Bajstrupvej i den sønderjyske by Tinglev.
Her er det sket en større udrykning af politi og brandvæsen, hvor mindst otte udrykningskøretøjer er til stede.
“Det er en lade på gården, der brænder. I laden bliver der opbevaret halm og kalve,” fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamund til Presse-fotos.dk.
“Flere kalve er i den forbindelse brændt inde og andre bliver nu aflivet på grund af brandskader.”
Ifølge vagtchefen drejer det sig om et mindre antal kalve.
(Artiklen fortsætter under billedet)
SE OGSÅ: AMBULANCE KØRER IND I AMBULANCE
Anmeldelsen om branden er indløbet klokken 13.47, men vagtchefen fortæller kort før klokken 16.00, at brandvæsenet har fået bekæmpet størstedelen af flammerne.
“Der er nu så meget kontrol over branden, at dyr og mennesker ikke længere er i fare,” siger Ole Aamund.
Syd- og Sønderjyllands Politi skal nu forsøge at klarlægge brandårsagen.
Billeder fra stedet viser, at det stadig ryger meget kraftigt fra laden.