Der er søndag aften udbrudt brand i et rækkehus på Bymarken i Dybvad nær Sæby med det resultat, at et ældre par på adressen blev kørt på hospitalet.
“Røgdykkere fik reddet dem ud af huset. De er kørt til sygehuset i Aalborg til observation for røgforgiftning,” fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen, til Presse-fotos.dk
Nordjyllands Beredskab skrev om branden på X (det tidligere Twitter):
“Station Sæby er kørt til Bygningsbrand Villa/Rækkehus på Bymarken i Dybvad. Melding om kraftig brand.”
Branden er slukket, men brandvæsenet er i skrivende stund stadig på stedet for at efterslukke.
Politiets vagtchef tilføjer, at selve brandundersøgelsen finder sted mandag. Her vil poltiet sammen med en brandinspektør forsøge at finde brandårsagen.













