Beredskabet er nervøs for, at fyrværkeri – der var skudt op mod altanerne – kan antænde en brand i etageejendommen
Flere køretøjer fra Hovedstadens Beredskab er tirsdag aften omkring klokken 21.30 til stede på Amager Fælledvej i den københavnske del af Amager.
Ifølge den indledende anmeldelse er brandvæsenet blevet kaldt ud til et eftersyn.
Presse-fotos.dks udsendte har været i kontakt med brandfolk ude på stedet.
“Udrykningen er sket, fordi ukendte personer har affyret fyrværkeri mod etageejendommen,” lyder det.
Derfor bliver brandfolk hejst op i stigen for at kunne kontrollere altanerne for, om sprængningerne har kunne antænde genstande.
Kort før klokken 22.00 har man stadig ikke fundet grund til bekymring på altanernes adresse.
Det var så sent som i lørdags, at en brand startede på en altan i et højhus i Bellahøj som følge af, at unge mennesker skød fyrværkeri mod husene. Læs mere om det HER.