Politiet efterlyser manden på billedet i sagen om drab og drabsforsøg begået den 26. august på Christiania. Her mistede en person livet og fire andre blev såret.
Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Den 28-årige dansker med pakistansk baggrund befinder sig formentlig i udlandet og politiet opfordrer til, at man ikke tager kontakt til ham, hvis man ser ham. I stedet skal man ringe 112, så politiet kan overtage opgaven, lyder det.
LÆS OGSÅ: CHRISTIANIA-DRAB: POLITIET OFFENTLIGGØR VIDEO OG BILLEDE AF MISTÆNKT
”Det var et særdeles voldsomt angreb, hvor en person blev og flere tilfældige såret. Vi har flere anholdte i sagen, men beder nu om offentlighedens hjælp til at lokalisere Entesham Younis, som vi mistænker for drab og drabsforsøg. Hvis nogen kender hans opholdssted, skal man kontakte os med det samme,” siger politikommissær Michael Klausen fra Københavns Politi i pressemeddelelsen.
Hvis man har andre oplysninger i sagen vil politiet gerne høre fra alle på 114.