Voldsomt færdselsuheld ved Lidl

En personbil er smadret efter et færdselsuheld ved en Lidl. Politi og ambulance er på stedet

Fredag eftermiddag har en bilist været ude for et færdselsuheld ved Lidl tæt på Storebæltsbroen i den fynske by Nyborg.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der tale om et solouheld.

“Ved uheldet har bilen ramt en lygtepæl og fortsat med at køre over et græsområde, og så kørt helt galt ved Lidl-skiltet. Bilen er helt smadret,” lyder det fra vores udsendte.

Fyns Politi er sammen med ambulancetjenesten ankommet til stedet, hvor personerne i bilen nu bliver afhørt.

Der er umiddelbart ikke tale om alvorlig personskade.

På billeder fra stedet kan man se, at det forulykkede køretøj har store skader i fronten.

SE OGSÅ: ALVORLIG ARBEJDSULYKKE: MAND MAST AF HALV TON HALMBALLE