Torsdag aften er brandvæsnet rykket talstærkt ud til den populære grillbar Havnegrillen i Ringkøbing.
Flere brandkøretøjer er ankommet til stedet, hvor man er i gang med at slukke branden, som er startet i køkkenet.
LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND MISTER LIVET I BRAND PÅ PLEJEHJEM
Ifølge melding er branden udbrudt i en frituregryde, og det har givet en del røg i området.
Brandvæsnet har stigen oppe for at kunne slukke branden og få det fulde overblik. Der er ikke meldinger om, at personer skulle være kommet til skade i forbindelse med hændelsen.