En lastbil er braget ind i et hegn langs motorvejen ved Karlslunde Rasteplads. Det skaber trafikale problemer
Midt- og Vestsjællands Politi har fredag klokken 11.54 modtaget en anmeldelse om et færdselsuheld på E20-motorvejen i sydgående retning.
Det oplyser vagtchefen ved politikredsen til Presse-fotos.dk.
“Det er en lastbil med anhænger, der under et solouheld ved Karlslunde Rasteplads kører ind i det, vi kalder for lydmuren. Ved påkørslen er muren væltet ind over tankanlægget, men det er heldigvis uden fare for at bryde i brand eller andet,” fortæller vagtchef Martin Bjerregård.
Han fastslår samtidig, at prøver af chaufføren har vist, at han ikke har kørt påvirket. Chaufføren har heller ikke pådraget sig nogle skader.
SE OGSÅ: 25-ÅRIG EFTERLYSES FOR GRUSOM FORBRYDELSE MOD KVINDE – SE NAVN OG BILLEDE
Politiets arbejde på stedet er omkring klokken 13.00 færdigt, og lastbilen er bugseret væk.
I forbindelse med arbejdet med at reparere den ødelagte mur er højre spor dog blevet afspærret af skiltevogne.
Det har betydet, at der ved 14-tiden er massiv kødannelse på E20-motorvejen i sydgående retning, hvor bilister allerede møder køen ved Ishøj.
Vejdirektoratet advarer mod forlænget rejsetid på mindst 30 minutter.
SE OGSÅ: 25-ÅRIG EFTERLYSES FOR GRUSOM FORBRYDELSE MOD KVINDE – SE NAVN OG BILLEDE