Sydøstjyllands Politi har valgt at nedlægge en specialpatrulje med civilklædte betjente.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Det sker efter beretninger, som Politiken har bragt om episoder, hvor betjente har optrådt voldsomt og voldeligt.
– Det er helt centralt for os, at borgerne kan have tillid til deres politi, og vi sætter en stor ære i at løse alle vores opgaver med høj faglighed, empati og etik, siger politidirektør Jørgen Abrahamsen i pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Familiemedlem melder ud: Vi har fundet Farhad
– Det gør derfor også stort indtryk på os, når der fra flere sider rejses alvorlig kritik af den måde, som vi har løst konkrete opgaver på i forhold til borgerne.
– Forløbet omkring politikredsens specialpatrulje, og de episoder, som vi senest har set, rokker desværre ved den tillid.
Betjentene i specialpatruljen har flere gange været involveret i episoder med en syrisk familie i Vejle, som også er blevet beskrevet i DR-dokumentaren “Forfulgt af politiet?”.