En dreng er søndag aften blevet alvorligt kvæstet i en færdselsulykke på Sydals, hvor han er blevet kørt ned af en bil, mens han stod på skateboard
En dreng er netop blevet fløjet til Odense Universitetshospital i alvorlig tilstand, efter en alvorlig ulykke på Skovbyvej mellem Høruphav og Skovby på Sydals.
‘Dreng på skateboard ramt af bil. Drengen svært tilskadekommen,’ oplyser vagtchef Richard Borring ved Syd- og Sønderjyllands Politi kort.
Vagtchefen har efterfølgende uddybet, at drengen er bevidstløs og har fået hovedtrauma.
Drengens pårørende er tilstede.
I forbindelse med ulykken er Skovbyvej afspærret – politiet forventer, at man opretholder afspærringen til ud på natten.
Det er efterfølgende blevet oplyst, at den tilskadekomne dreng er 17 år gammel.
Anmeldelsen om ulykken indløb klokken 21.31.
Presse-fotos.dk følger sagen …
SE OGSÅ: TRAMPET OG SPARKET I HOVEDET: TEENAGER BLEV HAKKET I JORDEN MED KNIVSTIK I RYGGEN