Politiet er torsdag ved middagstid rykket ud til Nørrebro Station i København, hvor en person er blevet stukket med kniv.
På X (det tidligere Twitter) skrev Københavns Politi i første omgang:
“Vi er lige nu til stede ved Nørrebro Station i forbindelse med et knivstikkeri. En person er blevet stukket med kniv. Pågældende er bragt til behandling og er ved bevidsthed.”
Senere lød det:
“Nærpolitiet er til stede for at skabe tryghed i området. Togtrafikken har kortvarigt været påvirket af vores arbejde på stedet, men togene kører igen.”
Togene standser dog i skrivende stund ikke på Nørrebro Station.