Flere udrykningskøretøjer er til stede på Esbjergmotorvejen i forbindelse med et uheld. Et spor er blevet afspærret
Mandag eftermiddag ved 14-tiden er der sket et færdselsuheld på Esbjergmotorvejen i vestgående retning.
Mellem <71> Gørding og <72> Bramming er en personbil nemlig kørt i det midterste autoværn.
Billeder fra stedet viser, at det forulykkede køretøj er flyttet over i nødsporet, mens en ambulance og en lægebil også er på stedet.
Vejdirektoratet oplyser, at et spor under oprydningsarbejdet er blevet afspærret, men det skaber tilsyneladende ikke trafikale udfordringer på strækningen.
Man forventer, at oprydningsarbejdet er afsluttet klokken 15.00.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med eventuel personskade.
SE OGSÅ: BRAND I GRISETRANSPORT: POLITIET SKYDER GRISE PÅ MOTORVEJ