Obs: Politiet oplyser den 12. september, at de to mistænkte er anholdt. Derfor har Presse-fotos.dk fjernet deres billeder fra artiklen
Politiet søger personer, der kan genkende to mænd, der stod bag et groft overfald på et kærestepar
Københavns Vestegns Politi efterlyser nu vidner til en sag om et voldsomt og umotiveret overfald på et kærestepar i Hvidovre.
Derfor offentliggør politiet nu billeder af de mistænkte gerningsmænd.
Det var den 12. august omkring klokken 22.30, at det unge kærestepar kørte med buslinje 1A fra Avedøre Tværvej mod Hellerup Station.
I bussen var der kortvarigt øjenkontakt mellem et af ofrene og to unge mænd, som man mistænker er gerningsmænd i sagen.
Kæresteparret stod af bussen ved krydset mellem Brostykkevej og Arnold Nielsens Boulevar, hvor de to unge mænd fulgte efter og kort efter overfaldt kæresteparret med flere spark og slag.
”Politiet betragter sagen meget alvorligt og gerningsmændene skal vide, at politiet allerede har efterforsket intenst på at få disse identificeret, og at vi ikke stopper før alle efterforskningsskridt er udtømte. Vi har billeder af gerningsmændene og vi beder derfor nu hjælp fra offentligheden om at være os behjælpelig med at identificere gerningsmændene,” siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben.
SE OGSÅ: FLERE PERSONER ANHOLDT EFTER KNIVSTIKKERI
Gerningsmændene beskrives som:
Gerningsmand A:
- Mand
- 16 til 18 år
- Almindelig af bygning
- Mellemøstlig af udseende
- Mellemlangt, sort hår
- Talte dansk
Gerningsmand B:
- Mand
- Iført mørkegrøn kasket med to mærker foran
- Sort vest
- Grå langærmet trøje
- Grå bukser
- Sorte og hvide sko
Hvis du har oplysninger i sagen, eller hvis du kan genkende de to personer ud fra billederne, bedes du kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 1-1-4.