Der opstod fredag ved middagstid ild i et fysiklokale på Rødkilde Skole på Godthåbsvej i Vanløse.
Hovedstadens Beredskab skrev i første omgang på X (det tidligere Twitter):
“Hovedstadens Beredskab er tilstede på Rødkilde skole i Vanløse grundet aktiveret automatisk brandalarm. Ved ankomst har vi konstateret røgudvikling i et lokale. Evakuering af skolen er derfor iværksat. Branden er under kontrol, og der er ingen tilskadekomne.”
Senere lød det:
“Hovedstadens Beredskab har slukket brand i et fysiklokale og konstateret røgspredning til flere lokaler i skolen. Alle elever og personale er OK, de er samlet i en del af skolens lokaler, som ikke er påvirket af brand/røg. Der arbejdes nu med ventilering og rengøring af skaderamte lokaler.”
Vagtchef i Københavns Politi, Stefan Ladeby, bekræfter over for presse-fotos.dk, at skolen selv har håndteret evakuering af eleverne, at der er styr på situationen, og at ingen er kommet noget til.