En vanvittig lang kø strækker sig på Fynske Motorvej. Vejdirektoratet advarer, at der kan være helt op til tre timers forlænget rejsetid
Hvis du er bilist fredag eftermiddag efter klokken 14.00 på Fynske Motorvej i vestgående retning, skal du formentlig væbne dig med tålmodighed.
Et færdselsuheld på strækningen mellem <52> Odense SV og <53> Odense V har nemlig resulteret i en kæmpe kø.
Motorvejen er som følge af færdselsuheldet blevet afspærret i vestgående, mens oprydningsarbejdet står på.
Ifølge Vejdirektoratet skal bilister, der skal vest på, forvente mellem en til tre timers forlænget rejsetid.
‘Der forventes normal rejsetid senere på eftermiddagen,’ lyder det endvidere.
I modsatte retning omkring uheldet er der samtidig opstået kigge-kø, som man bør være opmærksom på.
Køen i vestgående retning strækker sig omkring 10 kilometer.
Presse-fotos.dk følger sagen …
SE OGSÅ: BILJAGT SLUTTER VED BRØNDBY STADION: TRE PERSONER ANHOLDT